Rock in Rio i Brasilien

Tomorrowland startede først ud i den belgiske by Boom i 2005. Siden da er festivalen blevet udvidet over hele verden og der findes i dag udgaver af Tomorrowland og Tomorrowworld over hele verden.

Der har tidligere været Tomorrowland i Brasilien. Den populære festival blev organiseret i Itu i São Paulo første gang i maj 2015 og derefter i april 2016. Her optrådte store navne som Afrojack, Nicky Romero, W&W og flere. På trods af at alle 180.000 billetter blev udsolgt, så annoncerede arrangørerne i november 2016 at festivalen ikke ville vende tilbage på grund af økonomisk ustabilitet i Brasilien.

Men frygt for økonomiske ustabilitet holder ikke alle festival arrangører væk. Store nyhedssider som fx CNN tager ofte til Brasilien for at anmelde landets største musikfestival Rock in Rio.

Rock in Rio blev organiseret for første gang i 1985 i Brasilien hvor kæmpe navne som AC/DC, Queen og Rod Stewart stod på scenen. Seks år senere vendte festivalen tilbage i 1991 og denne gang var det Guns N’ Roses, Prince og George Michael som var hovednavnene.

Vi tager et spring frem i tiden til 2017 hvor den syvende udgave af Rock in Rio blev afholdt i City of Rock mellem den 15. og 24 september. Festivalen er utrolig populær især på grund af det store udvalg af populære navne inden for forskellige musikgenre. Maroon 5, Justin Timberlake, Aerosmith og Shawn Mendes er blandt de navne som stod på scenen i 2017 og derfor har festivalgængere høje forventninger til Rock in Rio 8, som er planlagt til at løbe af stablen i 2019.

Ud over det originale Rock in Rio, så bliver festivalen også afholdt i de europæiske storbyer Lissabon (Portugal) og Madrid (Spanien) fra tid til anden. Store navne som Bruno Mars, Katy Perry, Muse og The Killers optrådte ved den seneste udgave af Rock in Rio Lisboa i 2018.